Dette indlæg er lidt langt!!

Tobias og jeg havde et møde med to af hendes pædagoger i torsdags. Jeg har ikke skrevet indlægget før nu da jeg lige skulle tænke lidt over alle de ting der blev sagt under dette møde.

Da vi starte ud med at sige at vi havde lidt svært ved at forstå hvorfor ingen af de 3 mødte ind og var der fra kl 7.00 om morgen af blev den samtale hurtigt lukket. Vi fik en e-mail adr i hånden og fik af vide at vi kunne skrive til den hvis vi havde spøgsmål. E-mailen er til den person som stod for deres vagtplan. Og selve pædagogerne kunne ikke ændre på deres vagtplan eller gøre noget ved vagtplanen som den var nu. Vi fik af vide at hvis vi vil havde det ændret så skulle vi skrive til den her e-mail. Jeg kan bare ikke se logiken i at skrive til en person som ikke er i huset, og ikke hved hvordan det forgår. Men jeg må bare sende hende en mail om hele forløbet og se hvad hun svare.

Liva blev selvfølgelig rost til skyerne af dem begge. Hun klare sig super godt med alle i hendes stue og med alle pædagogerne også dem fra de andre stuer. Nå de har dørene åbne så er Liva en af de første til at gå ind i børnehaven og lege med de store børn og pædagogerne der inde fra. Hun klare det godt i sin udvikling og er langt fremme i forhold til noge  af de andre børn på hendes aldre. Så jeg kunne være stolt over hende og skulle vide at der var ingen problmer med Liva på nogen måder med det sociale område eller udviklings området.

Selvfølgelig er jeg glad for at høre at min datter har det godt nede i hendes vuggestue – nu må i ikke tro jeg ikke er stolt over hende, for det er jeg. Men de ting der blev fortalt vidste jeg godt i forvejen. Jeg kan se hvordan hun hygger sig, leger og griner når jeg henter hende (Jeg står tit og kigger på hende uden at hun har set mig, observere hende i det hun er i gang med) Jeg ved hun har det godt nede i vuggestuen og jeg ved hun er glad for alle 3 pædagoger som er i hendes stue. Jeg er ikke i tvivl om at vuggestue er det rette for hende, så hun kan lege med andre og være sociale og udvikle sig.

Lidt længer inde i mødet siger en af pædagogerne til mig at jeg er den der har miste tilliden til dem. Jeg er den der skaber den dårlig aflevering fordi jeg ikke stoler på de andre pædagoger kan passe på mit barn når jeg aflevere hende. Jeg sad bare og kigge på hende og blev så sur og hidsig at jeg brød sammen. At sidde og græde foran to pædagoger var ikke lige min plan! Men det kom lidt bag på mig at alt blev lagt over på mig. At jeg var grunden til vi nu sad og havde dette møde, fordi jeg var den der havde skabt hele situation der er om at aflevere Liva. Hun sagde også at jeg havde ændret min måde at aflevere Liva på. Før i tiden så afleveret jeg Liva ved at hun selv gik ind af døren og igennem huset ind til sin stue. Nu siger hun at jeg aflevere Liva ved at bære hende hele vejen ind. Jeg sagde jeg ikke var enig!!! Hvor efter jeg også sagde at hun umuligt kunne vide hvordan jeg aflevere mit barn når hun aldrig er der om morgen. Da jeg jo aflevere hende før kl 8.00 – før hun er mødt ind på arbejde!
1. Hun har åbenbart kun 30 timer og møder derfor tidligst ind kl 8.00.
2. Nå hun er der så sidder hun inde på Livas stue, og kan derfor ikke se hvordan jeg kommer ind af døren med Liva.
3. Hendes måde at tale til mig på var så  nedladende at jeg følte mig som en dårlig mor! Hvilket var det der fik mig til at græde.
4. Hun siger at tilliden ikke var der før, men efter hun sagde de ting til mig, så kan jeg i hvert fald love for at den er der ikke nu – ikke når det kommer til hende!!!

Jeg var så sur, frustreret og ked af det at jeg lukket helt ned. Jeg sagde ikke et ord resten af mødet, Tobias var den der snakket og ellers sad jeg bare og vente på at komme ud af døren. Jeg ved godt at den attitude ikke er den rigtig at have til sådan et møde. Men forhelvet altså, jeg var og er stadig frustreret!! Jeg havde faktisk forberedt mig til det her møde ved hjælp af jer søde læser. Jeg havde jo fået så mange emails og private beskeder med løsninger på hvordan vi kunne ændre på hele den her situation. Men det fik jeg slet ikke sagt til dem eller snakket om. Så lige nu er vi stadig tilbage hvor vi starte.

Og jeg ville jo bare høre hvorfor 3 pædagoger, to på 37 timer og en på 30 timer ikke kan møde ind kl 7.00 og åbne skiftevis eller bare nogen af dagene nå alle andre kan! Hvilket jeg ikke fik svar på og vi fandt ingen løsning på at aflevere Liva til de andre pædagoger som jo møder ind om morgen.