Jeg har afleveret Liva i vuggestuen i dag. Vi skulle ha været der igår men da hun kaste op i bilen på vej der over, valgte vi at blive hjemme. Tror at hun var blevet køresyg igår og det var derfor hun kaste op. For efter det var hun frisk resten af dagen og aften.

Jeg var sammen med Liva over i vuggestuen i to små timer. Da jeg skulle noget, aftalte jeg med pædagogerne at hun skulle blive, spise frokost og sove. De var jo ikke helt forberedt på at hun skulle være der alene, så vi skulle lige snakke frem og tilbage om hvordan det skulle forgå. Men vi fik snakket og fandt en løsning. Hun kan godt bruge sin venstre arm, leger som om ingen ting er sket og har ikke ondt mere. Jeg kørte da de skulle til at spise frokost og har aftalt at de så vil ringe når hun var vågnet.

Da hun er blivet 2 år skal hun nu ind og sove med børnehave børnene og de store børn fra hendes stue. De må nemlig ikke sove i barnevogn efter de er blevet 2 år af sikkerheds grunde. Så hendes pædagoger var meget spændte på hvordan det ville gå da hun jo stadig sover i sin barnevogn der hjemme. Jeg kan nemlig ikke få hende til at sove i sin egen seng hvis det er middags lur. Jeg ringet nu her for at høre hvordan det gik og indtil videre lå Liva der inde og putte på en madras med de store børn.

Så nu sidder jeg på en cafe og arbejder på Trold & Blomst indtil de ringe og siger hun er vågnet. Så vil jeg køre over og hente hende der.

Savner hende allerede selvom jeg har været sammen med hende 14 dage i træk. Min lille mus er jo mit et og alt. Og jeg vil jo så gerne beskytte hende. Men vuggestuen er godt for hende. Jeg kunne se at hun var glad for at være tilbage og havde jo nærmest travlt med at skubbe mig ud af døren da jeg skulle gå. Så trods af jeg har en knude i mave over at aflevere hende der så ved jeg at det er det rigtigt. Jeg kan jo ikke holde hende hjemme, jeg er ikke god nok i længde, hun skal jo ud og være sammen med andre børn og voksne.