Liva og jeg

Projekt: Stop med at bruge sut.

IMG_0716Så er vi starte med at “overtale” Liva til ikke at skulle bruge sut mere. Og det skal lige siges at det er ikke helt nemt!!! Da hun gik i vuggestue gik hun fra at have sutten i munden hele tiden til kun at få den når hun græd og skulle sove lur. Og når hun så kom hjem fik hun lov til at få den igen. Nu er hun starte i børnehave og er den eneste i hendes stue som stadig bruger sut. Vi har aftalt med hendes pædagoger at hun får kun sutten hvis hun er i en situation hvor hun begynder at græde og ikke kan trøstes igen. Men lige så snart hun kommer hjem er sutten det første hun finder og hvis hun ikke kan finde en så spørg hun efter den! Tobias og jeg har været enig om at hun skulle begynde at have den mindre – når hun er hjemme! Og derfor har vi fra nogle uger siden sagt til hende at når hun er hjemme får hun kun sutten når hun er ked af det eller skal sove. I min verden er det også okay at hun har den når hun sidder på sofaen med sin ipad og slapper af efter en lang dag i børnehave. Tobias er ikke enig der og det kan godt føre til lidt diskussioner her hjemme.

Jeg tror også et eller andet sted har jeg lidt svært ved at acceptere at hun er blevet så stor nu at hun ikke har brug for sut – i mine øjne er hun jo stadig min lille pige. Men hun er jo ikke lille mere, hun er 3 år og meget selvstændig på så mange måder at jeg er nød til at at acceptere at hun forbliver ikke min lille pige og at det er på tide at den sut skal væk! Hun er også ved at få lidt skæve tænder eller tænderne er begyndt at forme sig efter sutten – og det er altså ikke særlig pænt eller godt! Så den skal væk den sut!

Når hun er hjemme og spørg efter sutten fortæller Tobias og jeg hende at hun ikke kan få den fordi hun er ikke ked af det og skal ikke sove. Det plejer hun at acceptere, men inde for de sidste par dage er hun begyndt at svare igen med at sige: “Jamen mor jeg er træt og vil gerne sove nu” (selv om det er midt på dagen), eller også begynder hun at græde fordi vi siger hun ikke må få den og siger så: “Mor jeg er ked af det nu, så nu må jeg godt få sutten”. Hun er snu den lille bandit, fordi hun ved at hvis hun græder så får hun sutten, det er jo den aftale vi har lavet med hende. Så nu er Tobias og jeg gået i tænke box over hvordan vi kan lave den aftale om så hun ikke kan “udnytte” vores aftale – Vi følger jo selv at vi skal stå ved aftalen og derfor ender hun jo med at få den når hun står og græder over hun ikke må få den.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *