Altså jeg har ikke lavet en ironman, men min mand har og igår var altså dagen hvor han gennemførte endnu en ironman! Jeg er pisse stolt over ham, han er verdens sejeste og han er min. Jeg har så meget respekt for at han holdte ud og genneførte for 4 gang! Jeg havde fået ungerne passet hos min søster så jeg kunne stå og heppe, bakke ham op og følge ham det meste af dagen. Fortælle ham når han løb forbi hvilken nr han var i sin aldersgruppe, så han vidste om han ville være lang væk fra en mulig plads til VM på Hawaii. Familie og venner kom i løbet af dagen og heppet med. Trods regn det meste af dagen så var det pisse hyggeligt og skide sjovt som altid. Jeg håber han vil blive ved mange år endnu så ungerne også kan opleve ham og være med til at heppe på ham.
Jeg lade Tobias selv fortælle om hans dag nedeunder og så for i også lige et par billeder.
Lad mig starte med slutningen.
Igår gennemførte jeg min 4. IRONMAN i København i 9t23m. 12 sekunder fra at få en plads til VM på Hawaii 
den gik til nr 9 i min aldersgruppe (jeg blev 10, og 58 overall).
Men jeg er ikke bitter, for det jeg kom efter var en PR, et håb om en top 10, og begge dele fik jeg. Hawaii var et long shot, da jeg vidste der ville komme nogle gutter der både har mere erfaring og lagt mere arbejde end jeg har.
Svøm gik perfekt (1:03) 5 min forbedring fra 2014. Cyklingen gik efter planen, selvom jeg nok lagde lidt for hårdt ud, men snittede 37.6km/t (4:49). Planen på løb var at starte ud i 4:40-45/km afhængigt af hvordan det føltes. Havde gode ben synes jeg. Og ved 21,3 km havde jeg 4:40/km i snit på uret. Dér tænkte jeg: “det her kommer til at blive en VIRKELIG god dag” 
Men det ved jeg så nu, at det må man ikke tænke før man har ramt minimum 30km 
For ved omkring 25km, så blev benene stenhårde. Ved 28km tænkte jeg: “fuck – jeg kan sgu ikke gennemføre”. Det er min 4. IM og jeg har aldrig prøvet at have ben, som gjorde så ondt. Det var stop and go. Men både Natascha, Thomas, og Bjørn blev ved med at sige at der kun var sekunder mellem 7.-11. pladsen, så jeg fik nosset mig sammen til at få gang i benene igen og holder 11. pladsen bag mig (10 sek), men kan ikke hente 9. pladsen (11 sek). Maste alt hvad jeg kunne de sidste 2,5km på hvad der føltes som brækkede ben. Marathontiden blev 3:24, hvilket også er PR.
Det er gået op for mig hvor meget den distancen kræver, hvis man skal kæmpe om placeringerne. Så de andre får den fulde distance for sig selv i 2018 
, og så holder jeg mig til de kortere…. og får lidt mere tid sammen med familien 
