Liva og jeg

Lidt tanker om at ens barn skal starte i skole til næste år

Det har lige ramt mig at jeg har et barn som skal starte i skole til næste år. Og det har jeg det altså ikke godt med. Jeg kan slet ikke ha at hun er blevet så stor at hun skal starte i skole. Det er så vildt at se sit barn vokse op og kunne genkende sig selv i det lille menneske, som man selv har skabt. Hun ligner mig så meget på så mange punkter. Hendes personlighed er mig om igen – der er meget lidt Tobias i hende. Der har hun bare fået hans flotte blå øjne og det lyse hår. Og jeg elsker at hun har sit udseendet fra sin far. Min smukke Liva mus.

Det bliver en kæmpe forandring at gå fra børnehavens trygge rammer til skolelivet. Og en kæmpe forandring for os som familie! Jeg tænker at det der med at ens barn pludselig skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt hver morgen – og at man ikke bare lige kan snuppe en fridag her og en fridag, det bliver lidt svært for både mig men også hende at vende sig til. Lige nu nyder jeg jo friheden i at kunne aflevere ungerne når det passer. Vi tager det stille og roligt om morgen og når ungerne er klar så går vi ud af døren. Hvilket godt kan betyde at nogen dage bliver de afleveret kl 8.15, andre dage kl 09.00 og en gang imellem kl 10.00. jeg ved godt at det er unormalt for de fleste familie at kunne gøre det som vi gør og derfor værdsætter jeg det også helt vildt! Jeg elsker at jeg også kan hente dem tidligt som kl 15.00 eller 15.30. Hvis jeg er presset med arbejde så bliver de først hente kl 16.00, aller seneste kl 16.30. Men de er aldrig de første der bliver afleveret og aldrig de sidste der bliver hentet. Jeg ved at sådan er det bare for en del familier fordi de har et andet arbejde. Når man er selvstændig som Tobias og jeg så har vi bare lidt mere frihed til at bestemme over hvordan vores liv skal være på rigtig mange punkter. Og et af de punkter er hvornår ungerne skal afleveres og hentes.

Når Liva starter i skole, så er det også slut med fridage og ferie – I hvertfald hvis jeg spørg alle andre. Det er som om alle har en mening til at Liva skal starte i skole. Fx siger folk til mig “Når Liva starter i skole kan i ikke bare tage hende ud af den og rejse i 14 dage fordi det er det i har lyst til” eller folk siger “I kan KUN holde ferie når det er sommerferie, vinterferie, juleferie, påskeferie. osv osv osv” Og jeg er ved at brække mig over det, jeg kan slet ikke ha at folk skal bestemme hvornår jeg skal holde ferie med mit barn. Hvis jeg vil ud og rejse og det er midt i skole året så skal ingen fortælle mig at det kan jeg ikke. Liva skal selvfølgelig lave lektier når vi er ude og rejse, selvfølgelig skal hun ikke komme bagud pga det. Men jeg kan ikke se problemet i at vi tager ud og rejser midt i skoleåret. Og når folk kommer med deres meget kraftige mening om mig som mor eller om mit barn og fortæller mig at det må jeg ikke – så sætter det altså noget igang hos mig hvor jeg bliver stik modsat af det folk syns. Desuden så tror jeg at Liva vil lære meget mere igennem leg og oplevelser end at sidde inde i et lokale og kigge op på en tavle. men det er jo min mening og hendes fars mening. Og derfor vi også er blevet enig i at hun nok ikke skal starte i en alm folkeskole. Men det er en anden snak.

Men jeg har altså en krise over at hun skal starte i skole til næste sommer. Og jeg føler at jeg ikke har nok tid med hende. Jeg har virkelig ondt i maven over det og føler at jeg skal være sammen med hende på en eller anden måde hvor jeg ikke arbejde og hun ikke er i børnehave. Måske vi skal tage ud og rejse? På en lang rejse, ikke en uge og ikke 14 dage. Men en lang rejse, hvor vi kan være sammen 24/7 og skabe minder. Jeg har brug for at være sammen med hende inden hun skal starte i skole. Måske jeg lige skal lokke min mand med på den ide om at vi skal ud og rejse i lang tid. Rejse rundt og opleve verden, lad Liva og Louis se og opleve andre kultur, mad, mennesker og lande. Ihhhhh ja, det ville jeg så gerne, rejse med mine børn og opleve en masse med dem! Jeg ved at Tobias vil smide hvad han har i sine hænder og undersøge sådan en rejse hvis jeg forslog det til ham. Stod det til ham så boede vi i udlandet og ikke her i DK. Så en lang rejse på et par måneder vil han ikke sige nej til.

Hmmm, vil smutte for skal lige hen og lufte min ide om denne rejse til min mand. Så jeg kan få lov til at tilbringe noget tid med min Liva mus inden hun skal starte i skole. Tid jeg aldrig får igen men som jeg vil værdsætte at få med hende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *