Liva og jeg

Livas 5 års fødselsdag – Hygge dag med mig

Weekenden er overstået og i dag er det Livas fødselsdag. 5 år i dag og hun har været hjemme med mig hele dagen og bare hygget sig. Leget med hendes fødselsdags gaver, set tegnefilm og fået lidt nye spil på hendes ipad som hun har spillet i dag.  

I fødselsdagsgave fra os fik hun noget lego fra Harald Nyborg som hun havde ønsket sig – det var nemlig et prinsesse slot med hestevogn. Så det har jeg brug det meste af dagen på at bygge – det tog mig en krig at få færdigt! Hold nu op hvor er der mange små dele i sådan nogen æsker! Men jeg havde en meget glad 5 årige pige som har leget med det i timevis efter det var bygget færdigt. 

Vi holdte fødselsdag over i børnehaven og Liva havde lavet små poser med popcorn, fignestang og rosiner i som hun delte stolt ud til alle børnene i hendes stue. Så blev der sunget fødselsdag sang og Liva fik en gave med tegninger som alle børnene havde lavet til hende. Så fint at en af hendes voksne havde tegnet Olaf fra Frost på forsiden – det var hun helt op og køre over!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *