Hold nu op en dag Tobias og jeg har haft. Vi har været helt rundt på gulvet, stresset, presset med tid, bekymret og er nu glade!
Vi starte dagen med at aflevere Liva i vuggestuen for så at tage ude på læbe ganespalte center i Helleup for at mødes med Dorthe (hun er vores faste sygeplejerske der er knytte til os pga Louis har læbe gumme ganespalte) Oprindeligt var møde om Louis gumme, da han har fået et stort gult sår der pga sutteflasken. Og såret har nu spredt sig til hans gane. Men da Dorthe så ham syntes hun at han så ret gul ud i ansigtet – mere gul i forhold til da hun så ham første gang på hospitalet efter jeg havde født ham. Og hun blev lidt bekymret for om han havde gulsot. Da vi så fortalte hende at han stadig sover 24/7 – hvilket han jo har gjort siden jeg fødte ham og at jeg skal vække ham hvergang han skal have noget mad, blev hun lidt mere bekymret. Han burde nu som 6 dage gamle være meget mere vågen og drikke meget mere end det han gør. Det tager mig alt fra 40 min til 1 time at få ham til at drikke 30-40 ml mælk i flaske. Og det troede Tobias og jeg var okay, han har jo læbe gumme ganespalte. Så vi troede at det ikke gjorde noget at det tog ham en time at spise, da han jo ikke kan sutte mælken ud af flasken selv. Men Dorthe sagde at det skal højest tage ham 40 min at spise 60 ml – og han skal spise 60 ml per gang nu hvor han er 6 dage gamle. Da hun sagde det tænkte jeg. “Shit, hvordan får jeg 60 ml ned i ham på 40 min” Hun prøvet selv at give ham en flaske og kunne kun få 15 ml ned i ham før han faldt i søvn igen. Og hun kunne ikke vække ham, trods hun prøve på alle måder. Hun valgte at ringe til Hvidovre og fik en tid til os med det sammen.
På Hvidovre fik han taget flere forskellige blodprøver og blev undersøgt af en børnelæge. Vi endte med at være på Hvidovre i flere timer da det tog sin tid. Men alle hans blodprøver viste sig at være helt fine og han har ikke gulsot. Børnelægen sagde at hvis han de næste to dage stadig sover så meget som han gør nu og ikke spiser mere end de 30 ml så skal vi ringe ind til dem igen og så skal vi indlægges! Han må ikke sove så meget som han gør, han skal være meget mere vågen og spise meget mere end det han gør nu. Hvis det ikke ændre sig så vil han få gulsot. Han blev også vejet i dag og han har tabt sig siden vi blev udskrevet. Han vejer nu 2750 g og da vi tog hjem vejet han 2844 g.
Det vi så gør nu for at ændre det er: Vi har lavet støre huller i hans sutteflaske så når vi trykker på flasken så vil der løbe meget mere mælk ud end før. Vi skal vække ham med at skifte ble på ham inde han skal have flaske for at han så er vågen når han skal spise – han er nemlig altid vågen i lidt tid efter han har fået skifte sin ble. Vi skal lave en flaske på 60 ml hver gang og skrive ned hvor meget han spiser per gang før han sover tungt igen.
Da vi kørte fra Hvidovre var klokken så meget at vi valgte at køre ud og hente Liva i vuggestuen med det sammen. Pædagogerne fortalte at Liva havde gået det meste af dagen og sagt hun havde ondt i maven og det virker som om at hun havde prøvet på at “prutte i sin ble” men havde problemer med at få det ud. Da vi nået hjem og skulle til at stige ud af bilen siger Liva til mig hun har ondt maven – jeg vender mig om for at svare hende i det hun kaster op ud over sig selv, sin autostol og bil døren. Tobias trækker hende ud af bilen imens hun kaster op og jeg hopper samtid ud for at hjælpe. Selvfølgelig skulle det ske efter en hel dag på hospitalet. Men der var ikke andet for end at få hende op i bad, imens skulle jeg pumpe mælk ud og givet Louis mad og Tobias skulle ud og gå en tur med Bonzo!! Stres og kaos!!
Nu sover både Liva og Louis. Og Tobias og jeg ligger her på sofaen og kan endelig slappe af. Dette er bare en hverdag i vores liv med to børn og en hund!