Alt muligt blandet

Tak for alt 2017 – Jeg glæder mig til 2018

Mit 2017 best nine billeder fra IG.

Vi er ved at være ved vejs ende når det kommer til 2017. Når vi hopper ind i 2018 vil vi ha starte vores lange 3 måneders rejse og lande i Bangkok præcis kl. 00.00 dansk tid – Thailandsk tid kl. 06.00.

Jeg glæder mig helt sindssygt meget til vi skal rejse – opleve og skabe minder med ungerne. Jeg glæder mig til at starte det nye år med 3 måneders oplevelse for livet med min familie. Tænk at vi virkelig gør det her! Thailand, Indonesien og Sri Lanka here we come!!!!

2017 har været et fantastisk år. En del af de bedste minder og oplevelser er:

I februar var vi på skiferie i Hemsedal, Norge. Louis første skiferie og Livas 3 gange. Men der var første gang for dem begge at stå på ski. Liva var på skiskole i 4 dage og kunne stå selv da hun var færdige. Louis stod på ski med hjælp af Tobias og han elsket det. Skiferie kommer nok ikke til at ske i 2018 men i 2019 er det 100% sikkert!

I juli sagde Tobias og jeg ja til hinanden. Tænk vi blev endelig mand og kone efter 9 år sammen, 2 børn, et hus og en hund! Jeg fik min ring som jeg så længe har drømt om og vi havde en dejlig dag med den nærmeste familie og venner!

I august gennemførte Tobias sin 4 Ironman i København. 11 sek fra at få en villet til verdens mesterskaberne på Hawaii. I 2018 holder han lige en pause fra Ironmann men han har stadig planer om at lave en halv ironmann og lave Københavns Marathon.

I september var vi 4 dage i Disneyland Paris med min mor, min søster og hendes to børn. Det var 4 magiske dage som ungerne stadig snakker om! De flotte parader, Forlystelserne og især mødet med Mickey Mouse, Fedtmule og Pluto var noget af det bedste på hele turen.

I december fødte min anden lillesøster en lille dreng. Han er så fin og jeg er en meget stolt søster og nu moster for 3 gang. Jeg er så ked af jeg går glip af de 3 første måneder af hans liv. Men når vi er hjemme fra vores rejse igen så skal jeg se ham så jeg kan kysse ham kramme ham!

Jeg tror at 2018 vil bringe en masse nye spænden ting med sig. For det her er et nyt år og derfor også muligheden for en ny begyndelse! Jeg har som sådan ikke nogen nytårsforsætter men jeg har nogle ideer til hvordan jeg vil ændre nogen ting i mit liv. Jeg vil selv tag styringen og gøre noget ved det jeg ikke selv syns fungere eller som kunne blive bedre.

En af de ting jeg VIRKELIG gerne vil lave om på i 2018 er den tid jeg bruger på min iPhone! Jeg har et par apps som er total tidsrøver for mig. Men åhhhh hvor jeg dog elsker de apps – og ærligt så kan jeg ikke slette dem eller undvære dem! Så afhængig er jeg!!! Og det er ligemeget om jeg er med familie, venner eller min børn så er jeg ikke tilstede med dem! Jeg vil gerne være tilstede sammen med dem jeg holder af, især når det kommer til mine børn! Jeg vil prøve at lade mobilen blive i tasken når jeg er på kaffe-aftale med veninder. Jeg vil bede Tobias om at vi er mobilfrie når vi spiser aftensmad og istedet snakker om hvordan vores dag er gået og snakker med børnene! Altså det er ikke fordi vi har hovedet nede i mobilen hele tiden når vi spiser men det sker at den kommer frem under maden og det skal altså være slut fra 2018!!

Jeg ønsker meget mere nærvær med dem jeg elsker og holder af. Nærvær med mine børn – iPhone skal jeg ikke kigge på før de sover – i den tid de er hjemme fra børnehave/SFO til de bliver lagt kl 19.00 rør jeg ikke min mobil med mindre at den ringer eller jeg får en sms. Apps, e-mail osv er noget jeg kigger på efter kl 19.00. Åhhh jeg kan godt lig den tanke og tænker at det nok skal lykkes for mig.

En anden ting jeg skal ha fundet ud af i 2018 er hvad jeg vil når det kommer til arbejdet. Jeg har nu lukket ned for Trold & Blomst pga rejsen. Men jeg føler lidt jeg er i stilstand – jeg kommer ikke rigtigt videre. Sidder ligesom fast og har svært ved at videreudvikle firmaet. Jeg har været igang med Trold & Blomst siden 2012. Første år på hobby plan da jeg arbejdet fuldtid i Ikea – men efter jeg sagde mit job op har jeg arbejdet fuldtid på min lille baby, min drøm!

Men måske er det på tiden at lukke ned for det her kapitel og prøve noget nyt! Måske skal jeg se det som en mulighed for at lave noget andet – måske er 2018 året for mig hvor nogen nye døre åbner sig!? De 3 første måneder af 2018 vil jeg gå i tænke boks og prøve at finde ud af hvad jeg vil!

Så tak for alt 2017, for alle de dejlige oplevelser og minder. Jeg ved at 2018 vil starte godt med 3 måneders oplevelser med mine to guldklumper! So bring it on!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *