I mandags var der jo storm i DK. Og da jeg skulle over og hente Liva fra vuggestuen omkring ved 4 tiden blæste det rigtigt rigtigt meget. På vej der over så jeg flere mennesker vælte på deres cykler. Folk måtte stå af deres cykler og gå istedet. Og jeg havde også ret svært ved at komme frem uden at blive blæst væk 🙂 Da jeg stod i døren inden jeg gik, tænkte jeg om jeg skulle tag bilen der over. Men nej jeg valgte at gå hvilket jeg hurtigt fandt ud af var en dum ide. Da jeg havde fået pakket Liva godt ind og sat hende i klapvognen og begyndte at gå, kunne jeg godt mærke at vinden tog fat i klapvognen. Men jeg fik kæmpe mig sikkert frem fra vuggestuen over til universitetet. Da jeg kom rundt om universitetet kom der et kæmpe vindstød og jeg miste grebet af klapvognen og så vælte den om på siden med Liva i den. Jeg skyndte at rejse klapvognen op igen og tjekket til Liva. Inden jeg noget at regere på jeg skulle gå tilbage og stille mig i ly af vinden ved universitetet kom endnu et vindstød. Og igen væltet klapvognen om på siden. Jeg blev så forskrækket og begyndte at græde hel vildt! Der kom heldigvis en dame forbi som hjalp mig med at få klapvognen op igen og fik mig i ly for vinden. Hun var så sød og spurgte hvor langt vi skulle og om hun skulle hjælp mig hjem. Men jeg takket nej og sagde jeg ville ringe til Tobias – han var heldigvis hjemme. Hvilket jeg så gjorde imen jeg stor tudet over at Liva var vælte 2 gange. Han skyndte sig ned til mig og hjalp mig med at holde klapvogn. Liva var heldigvis okay. Hun var jo spændt fast og der var ikke sket hende noget. Tror at grunden til jeg begyndte at græde var fordi jeg blev så forskrækket over klapvognen vælte 2 gange med Liva i den.

Vi tag bilen fra nu af når det stormer!

Står ved universitetet og venter på Tobias komme og hjælper mig med at holde klapvognen.

Vi kæmper med at komme sikkert hjem!