Som i ved har jeg ikke været så glad de sidste par måneder. Har følt mig stresset, ked af det og måske har jeg også været lidt deprimeret. I kan læse om det her og her. Og pga at jeg har haft det sådan her i meget lang tid har jeg været hos en psykolog, som de fleste af jer ved nok også ved. Og der har jeg fået snakket om alt hvad jeg føler og hvordan jeg har haft det det sidste stykke tid. Hun kom med nogen løsninger, som Tobias og jeg har taget til os og gjort noget ved. Det kan i læse om her. Og det har hjulpet rigtigt meget!

Men en af de løsninger som psykologen forslog var at stoppe med at arbejde i IKEA. Jeg har ikke skrevet om det eller nævnt det her på bloggen da jeg har haft brug for at tænke over det. Jeg har haft rigtigt mange samtaler med Tobias om hvordan det vil påvirke vores økonomi hvis jeg stoppet. Vi har lavet en liste om fordele og ulemper når det kom til at arbejde i IKEA.  Og det viste sig at der var flere fordele ved at jeg stoppet end at jeg blev. Så jeg tog en samtale med min chef og under den samtale beslutte jeg mig for at sige op. Jeg var ikke 100% sikker på om jeg ville sige op da jeg satte mig i stolen og ville snakke med min chef. Men under samtalen blev jeg mere og mere sikker på at det var det rigtigt at gøre. Og da jeg gik ud af døren efter samtalen følte jeg, at en stor byrde var væk fra min skulder. Jeg følte mig lettet og glad!

I må ikke misforstå mig, det er ikke fordi jeg hader mit job eller IKEA. Jeg har været der i 4 år og har været rigtigt glad for de 4 år jeg har været der. Jeg har lært meget i den tid og mødt en masse fantastiske mennesker. Og jeg kommer 100% til at savne alle mine kollegaer. Det er dem der er skyld i jeg er blevet så længe i IKEA.

Men jeg har valgt at sige op fordi vores privatlivet og butikstider ikke hænger sammen. Fra jeg kom tilbage fra barsel og frem til nu, har jeg kæmpe med min vagtplan hver måned. Jeg har måtte aflever Liva om morgen og Tobias har måtte hente hende hver dag. Fordi mine vagter først slutter på de tidspunkte om eftermiddagen/aften hvor jeg ikke kan nå og hente Liva. Og der er sikkert mange familier som har en fast aftale om at den ene aflever og den anden henter. Men her hos os fungere det ikke da Tobias er selvstændig. Det har betydet at han har måtte stoppe med at arbejde for at hente Liva og gå med Bonzo. Når jeg så kom hjem fra arbejde, så skulle han arbejde igen. Og det er jo ikke sjovt at når han er hjemme om aften så skal han sidde foran sin computer og arbejde i stedet for at hygge med Liva og jeg. Men sådan har det været i perioder, jeg siger ikke at det er sådan alle aftner. Men ret tit er det sådan at han stresser over ikke at kunne nå at gøre arbejdet færdigt fordi han skal hjem og hente Liva og gå med Bonzo. Og skal så arbejde om aften efter vi har spist aftensmad. Når jeg har haft weekende vagter så er det hele weekend jeg er på arbejde. Så er det både lørdag og søndag han har Liva alene. Og han kan selvfølgelig besøg sine forældre, venner eller tag ud og lave noget med Liva. Hvilket han også gør. Men det er fast hver anden weekend at jeg arbejde. Og det er tit 12-20 vagt jeg har, så det er lange dage og det syns han jo er hårdt. Det sammen gør jeg, jeg vil jo ønske ikke at skulle arbejde i weekend, da det er der vi har mulighed for at være sammen som familie. Fordi i weekenderne arbejder Tobias ikke. Jeg har også følt jeg sad lidt fast i IKEA. At det var det sammen arbejde hverdag, at sælge møbler dagen lang er måske ikke det mest spændene man kan lave. Jeg manglet udfordringer og så følte jeg ikke at jeg udvikler mig.

Jeg tager hatten af for de familier der arbejder i butik og kan få det til at fungere. Men det kan vi altså ikke her hjemme. Og siden september hvor jeg starte på arbejde igen efter barsel, er det faktisk gået ned af bakke for os her hjemme. Mit humør har været helt nede, mit forhold til Tobias har også været påvirket af det, jeg har følt mig som en dårlig mor til Liva og på arbejdet har jeg været sur, ked af og har ikke haft lyst til at være der.

Så med den beslutning om at stoppe i IKEA håber jeg på at det bliver bedre. Jeg vil faktisk sige at det er allerede blevet meget bedre, både Tobias og jeg selv kan mærke det. Jeg håber også Liva kan mærke forskellen og mærker at jeg har fået det bedre og har mere energi når det kommer til hende. Jeg har lyst til at lave ting med hende og bruge tid på hende. Og det er det vigtigste for mig. At jeg har lyst til at være sammen med min datter uden at jeg føler jeg bliver kvalt af hende. Uden at føle jeg har 30 andre praktiske ting jeg skal når. Det er fantastisk ikke at have det sådan mere. Det er som om der er kommet mere ro over mig og jeg stresser ikke nær så meget mere som jeg har gjort. Selvfølgelig er der er stadig nogen ting jeg skal arbejde på, men det skal nok gå det hele 🙂