Så er Tobias hjemme igen fra sin rejse, hvilket betyder friskpresset juice om morgen 🙂 Hver gang Tobias er ude og rejse så er der ingen juice til Liva og jeg!!! For jeg gider virkelig ikke selv stå og presse juice hver morgen da jeg syns det kræver alt for meget. Og det ved Tobias også godt! Men han har overskud, tid og lyst til at skrælle og skære frugter/grønsager og gøre alt klar til at presse juice. Og så har han heller ikke noget problem med at skulle vaske maskinen bagefter – Ifølge ham tager det ingen tid. Og nej det gør det heller ikke, når ham gør det 🙂
Vi er begyndt at lade Liva være med i hvad vi laver oppe på køkkenbordet. Så fx når Tobias skal lave juice om morgen så sidder Liva ved siden af juicemaskinen og kigger. Tobias slukker juicemaskinen og giver så Liva et stykke frugt/grønsag som hun kan putte ned i maskinen. Hun bliver så glad når hun får lov til at hjælpe og sidder og klapper hver gang hun har smit et stykke frugt ned 🙂 Hun er sku så sød min lille pige. Hun drikker 2 kopper juice hver morgen – fyldt med sunde grønsager og frugter. Og hun elsker at få den juice om morgen!