Jeg ligger i vores seng med Louis ved min side. Han sover. Tungt og med ansigtet og sin krop helt ind til mig. For 20 min siden vågnet han op og skreg. Og han blev ved med at skrige og græde. Jeg og Tobias kom løbene op til ham. Han sagde av, av og atter av. Som i virkelig mange gange! Det gjorde ondt men hvor det gjorde ondt kunne han ikke sige. Han var svær at få kontakt med. Han græd og skreg og svaret ikke når vi spurgte ham om noget. Til sidst lagde vi ham i vores seng og med hans klud og dyne, faldt han i søvn ved min side. Hånd i hånd og med lidt nusseri i håret. Ved ikke om det var fordi han havde mareridt eller om han har ligget forkert, så han på en eller anden måde har fået ondt et sted i kroppen. Men han er rolig nu. Og så er jeg også rolig. Men jeg bliver liggende ved hans side!
Så nu ligger jeg her. I mørket og med flyvemaskinerne som det eneste lys. Et lille blinkene lys som flyver forbi vores vindue hvergang en flyver letter ude fra Kastrup lufthavn. Ihhhh jeg savner at
Læs mere