Vi er endelig kommet hjem fra Rigshospitalet. Begge børn sover og jeg er virkelig træt efter sådan en lang dag. Smutter i seng om lidt men ville lige hurtigt skrive hvad der kommer til at ske ang Louis ganeoperation. Der er nemlig sket en lille ændre i planerne.

I sidste indlæg skrev jeg at vi kun manglet at snakke med kirurgen som bare skulle se på Louis og hans ganespalte. Og han fik også set på Louis, snakket med mig, hvor jeg derefte for lov til at tage hjem. Da jeg står og venter på elevatoren kommer han løbende efter mig og bede mig om at komme med ind i afdelingen igen. Han fortæller mig at efter at ha set Louis ganespalte og snakket med resten af personalet så bliver det ikke på mandag Louis skal opereres. Det viser sig at Louis ganespalte er meget større end kirurgen lige havde regnet med og det gør at de rykker hans operation til onsdag morgen i stedet.

Kort fortalt: Den kirurg der opereret Louis for hans læbespalte er stoppet inde på Rigshospitalet. Hun valgte dengang ikke at operere Louis forreste del af ganen (noget de normal gør når de lukker læbespalten) Og det gjorede hun ikke fordi hun synes at det ville være bedst for Louis at han fik lukke hele sin ganespalte under en operation. Det kirurgen fortælle mig da han bede mig om at komme tilbage til afdelingen er at han var overrasket over Louis ganespalte – dels fordi at han troede det kun var en enkeltsidet ganespalte han havde. Hvilket Tobias og jeg også gjorde. Men han er åbenbart født med dobbeltsidet ganespalte. Hvilket betyder han ikke har en spalte i ganen men to. Han er født med enkeltsidet læbe gummespalte. Og vi troede det sammen var hans gane også, men det er dobbelt og det betyder en større og mere indviklet operation. Så i stedet for at det kun er en kirurg der skal operere Louis, skal de nu være to om det. Og de to der gør det er på arbejde sammen på onsdag. Så derfor er operationen flytte til onsdag morgen.

Til trods for at jeg sad i en time og vente på at kirurgen blev færdig med en operation på en lille pige med læbespalte er jeg glad for at jeg blev tvunget til at vente. Jeg havde nemlig spurgt om jeg ikke måtte tage hjem uden at kirurgen så Louis, for vi var færdig med alt andet. Det sagde sygeplejerske nej til og det er jeg nu overlykkelig over at hun gjorde 🙂 Tænk hvis han ikke havde set ham og de så først havde opdaget det da de skulle operere ham!

Så nu bliver det en lidt mindre stresset weekend end vi lige havde regnet med. Tobias og jeg skal nemlig til Stockholm og se Adele optræde! Så godnat herfra, må nok smutte i seng og få lidt søvn 🙂