Så er Louis kommet i den aldre (11 måneder) at han faktisk vil lege selv. Han behøver ikke mig mere ved hans side og behøver ikke at jeg sidder og leger med ham. Han er begyndt at sidde selv på sit legetæppe med alt sit legetøj og leger for sig selv. Jeg har fundet Livas gamle stable kasser frem som hun på hans alder elsket at lege med. Hun kunne bruge mange timer (okay måske ikke timer) på at lege med dem. Putte ting ned i og tag tingene op igen. Stable kasserne ovenpå hinanden og så skubbe til dem. Louis gør det sammen, og jeg synes det er sjovt at se ham sidde der med Livas kasser og gøre nøjagtigt det sammen som hun gjorde.

Liva skulle lige blødgøres lidt da hun så jeg havde fundet hendes kasser frem. Hun var ikke helt glad for at Louis skulle have dem og lege med dem. De var jo hendes, og hun ville have dem igen! Der blev lige grædt lidt før hun ligesom forstod at hun også godt måtte lege med dem. Hun har rigtigt svært ved at dele med Louis. Men det er noget vi arbejder på og det hjælper at sidde og snakke med hende og fortælle hende at det er “deres” legetøj og ikke kun Louis eller hendes. De må lege sammen eller hver for sig, men dele om legetøjet.

Når Louis sidder og leger så er det som om han er i sin egen verden. Han snakker og siger en masse lyde imens han hiver det ene legetøj frem efter det andet. Putter det ned i kasser og tager det op igen. Så griner han lidt af sig selv, klapper i sine små hænder og leger videre. Jeg synes det er så hyggeligt at sidde og observere ham og se ham udvikle sig.