Sommerhus

Chokoladekage og tændt brændeovn

Det regner og jeg har tændt op i brændeovnen. Jeg har lige været ude og gå en lang tur med Bonzo (elsker de ture jeg har med ham, det er så hyggeligt), han er helt færdig nu og snork sover i sin kurv! Imens har Tobias og ungerne bagt en chokoladekage – Glæder mig til at smage den når Tobias er hjemme fra sin løbetur. Jeg har også lige lavet varmet kakao og med flødeskum. Der er altså dømt hygge på højt plan her til eftermiddag. Det er sommerhusland når det er bedst. Især når det regner, så er der ingen undskyldning for ikke at bage kage og drikke varm kakao med flødeskum.

I formiddags fik vi ordnet en hel del i haven – glæder mig så meget til det bliver sommer så vi kan gøre brug af vore nye hygge hjørne på terrassen. Jeg får sådan hel lyst til at invitere en masse venner og familie her op henover sommeren nu hvor vi har fået lavet det her hjørne. Det er ikke helt færdig endnu – vi skal lige ha bestilt hynder til pallesofaen og jeg skal ha købt nogen krukker med nogen blomster i som også kan stå der. Så skal jeg ha fundet en smuk hvid hængekøje som også skal hænge der. Ihhhh, det bliver godt. Så sommer kom bare, vi er klar!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *