Kæreste aften med Sushi

1. oktober 2013

Sidste fredag – iden Tobias rejste. Havde vi kæreste aften. Vi kunne desværre ikke få passet Liva så vi måtte vente til hun var faldet i søvn. Jeg havde vildt meget lyst til sushi og derfor havde jeg bestilt inde på Dondonsushi. Jeg synes det er lækkert sushi til gode priser. Ikke for dyrt, så alle kan være med på prisen. Sidst vi fik sushi gik det helt galt fordi Liva var syg – i kan læse om det indlæg HER.
Vi hygge med Vild med dans og efter sushi fik vi hjemmelavet chokolademousse, som jeg havde lavet tideliger på dagen. En rigtigt hyggelig aften. Vi har aftalt at vi skal ha en kæreste aften om ugen. Og det håber jeg på at vi kan holde. For vi har brug for det efter man har fået en baby!

1. oktober 201320. september 2017 nataschaAlt muligt blandetchokolademousse, dondon, dondonshushi, hygge, kæreste aften, shushi, vild med dans

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar

Navn *

E-mail *

Websted

Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

Informer mig om nye kommentarer via e-mail.

Giv besked om nye indlæg via e-mail.

Indlægsnavigation

Previous Post Roommate´s nye sengetøj – SoulMate

Next Post Starter på arbejde i morgen

Velkommen til min blog

Mit navn er Natascha, 32 år og gift med Tobias. Jeg elsker is kaffe + mine to børn, Liva fra 2012 og Louis fra 2015, som er født med Læbe gumme ganespalte. Jeg er så glad for at du har fundet dette lille vindue i vores verden. Så sæt dig til rette med en kop kaffe for at læse med i mit liv som mor.

PS: I må bære over med stavefejl, da jeg er ordblind.

INSTAGRAM

Følg mig på Instagram

Søg efter:

Kategorier

Populære indlæg

Om at kæmpe for sit liv.

Der har været stille her på bloggen de sidste par dage. Og det er der en meget god grund til. Jeg ville ønske at jeg havde en dårlig undskyldning eller bare var doven. Men desværre er det sådan at jeg har siddet på hospitalet siden tirsdag, da min kære gamle morfar på 81 år ligger og kæmper for sit liv 🙁

Jeg vil ikke skrive så meget om det, til dels også af raspekt for min familie og min morfar. Men han ligger og kæmper sit livs kamp og han er en fighter. Lægerne er skeptiske og bliver ved med at sige at der går ikke lang tid før han sover stille ind. Det fik vi også af vide i tirsdags og derfor har vi alle været samlet på hospitalet siden. Nu er det torsdag og han kæmper stadig en kamp om at overleve. Han giver ikke op så let min gamle morfar. Men sådan er han og sådan har han altid være som person. Han er fantastisk sej og meget stædig.

Han har god øjeblikke i løbet af dagen og natten. Men for det meste er det en kamp for ham at trække vejret nu. Det er hårdt at se ham ligge der og kæmpe. Og jeg vil så gerne hjælpe ham. Men det kan jeg ikke, jeg kan kun sidde og se på. Holde ham i hånden og fortælle ham at han ikke er alene. At vi alle elsker ham og er her for ham. Trøste ham og give ham tryghed.

For nogen måneder siden booket Tobias og jeg spa ophold i Sverige med overnatning. Og det er i morgen vi skal det! Det er en julegave/fødselsdagsgave til Tobias fra mig. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal aflyse den eller om vi bare skal tage afsted og prøve at få det bedste ud af det. Resten af familien er jo samlet hos min morfar. Og jeg har været hos ham siden tirsdag – godt nok er jeg kørt hjem om aften for at sove, men så er jeg taget afsted igen efter jeg har afleveret Liva i vuggestuen. Jeg har snakket med familien om det og de synes at vi skulle tage afsted lige meget hvad. Jeg er også afklaret med at han måske vil sove stille ind imens jeg ikke er der. Chancen får at han gjorde det om natten når jeg var hjemme og sove, har var lige så stor. Og det er den også i nat 🙁 Jeg har sagt farvel, sagt at jeg elsker ham og at han er og har været, en fantastisk morfar til mig. Og at han er en fantastisk oldefar til Liva.

Jeg må sove på det og se hvordan min morfar har det imorgen. Og ud fra det må jeg tage en beslutningen om vi tager afsted til Sverige eller ej.

Når livmoderhalskræft igen kommer tæt på

Jeg græder sjældent foran mine børn. Men her til morgen har jeg ikke gjort andet. Jeg kan ikke stoppe fordi tankerne køre rundt i hovedet på mig. Frygt for at skulle død nu og ikke se mine børn vokse op, sidder i mig. Jeg fik i fredags svar fra min læge om at jeg har aktiv celleforandring i livemorderhalsen. Og nu er jeg blevet henvist til Gynokologisk afdeling på Hvidovre. Først tænkte jeg at vi må vente med at se hvad der skal ske, til efter jeg har fået lavet en biopsi på Hvidovre. Fordi jeg kan ikke gøre noget før jeg ved hvilket stadie jeg er i ang celleforandring. Men sidste jeg fik lavet en biopsi og efter jeg fik svar på den, fik jeg lavet en kegleoperation.

Hvis celleforandringerne er moderate, vil man i nogle tilfælde se tiden an og ikke gøre noget. Ved svære celleforandringer vil man blive tilbudt en kegleoperation. Lige nu skal jeg finde ud af om jeg har moderate eller svære celleforandring.

Celleforandringer er ikke det samme som kræft, og mit årlig tjek hos lægen skal forebygge, at celleforandringerne udvikler sig til kræft. Celleforandring er forstadiet til livmoderhalskræft. Men har man opdaget celleforandringer for sent, kan det ha udviklet sig til livmoderhalskræft og så skal man alt efter hvilket stadiet man er i ha lavet:

⁃ En kegleoperation.

⁃ En operation hvor man får fjernet livmoderen.

⁃ Hvis kræften i livmoderhalsen har udviklet sig til næste stadie, vil man ofte fjerne livmoderen, bindevævet ved siden af livmoderen og lymfeknuderne i bækkenet så de ikke nå at sprede sig.

⁃ I det sidste stadie, hvor kræften har spredt sig til bækkenet eller lymfeknuderne, får man tilbudt strålebehandling og kemoterapi.

I morges ramte frygten mig – og først prøvet jeg at skubbe den væk, men den har overtaget nu. Og jeg kan ikke stoppe med at græde og være bange. Kan ikke stoppe med at tænke “Hvad nu hvis mine celleforandringer har udviklet sig til kræft? Hvad nu hvis jeg skal dø? Hvad med mine børn? Hvad med Tobias”?

Jeg kan ikke stoppe med at tænke på alt det jeg vil gå glip af i mine børns liv. Jeg er helt der ude hvor jeg tænker det mest skrækkelige og det er så dumt når jeg ikke hved hvor alvorligt det er! Stop nu med at tænk sådan!!! Måske er det ingen ting og så har jeg siddet her og kørt mig selv helt op!

Jeg er en person som psykisk er ret svag. Altså der skal intet til at hylde mig ud af den, gøre mig usikker og ked af det. Jeg er en meget følsom person. Og som jeg sidder her helt alene med ungerne – Tobias er ude og lave et løb – så kan jeg ikke stoppe med at græde. Liva og louis har krammet mig, givet mig kys og hente masser af wc papir til at tørre mine øjne. De prøver at trøste mig og forstår ikke hvorfor jeg er ked af det. Liva har set mig græde sådan her en gang før og det var da min mormor døde. Den gang forstod hun hvorfor jeg var ked af det, men at forklar hende at mor måske er syg er ikke det rette tidspunkt. Især ikke når jeg ikke hved hvilken stadie jeg er i med celleforandring. Hun er for lille til at ville kunne forstå noget af det og derfor siger jeg ikke noget. Men hun spørg selvfølgelig hvorfor jeg sidder og græder. Og til det svare jeg, at nogen gange har man bare brug for at græde for at få det bedre. Mor er lidt ked af det nu men jeg lover at jeg nok skal blive glad igen.

Jeg skal heller ikke male fanden på væggen. Det skal jeg virkelig ikke! Men det er svært ikke at forestiller sig det værste når det handler om kræft. Især efter jeg har fået børn, har jeg fået en frygt for at få kræft og blive alvorligt syg. En frygt for at midste og en frygt for at død for tidligt. Jeg har nok først ro i mit sind når jeg har fået svar fra min biopsi! Men det skal nok gå. Det plejer jo altid at gå og det gør det også denne her gang. Det ved jeg – gode tanker skaber god energi i universet – er det ikke det man siger? Så nu og her må jeg tag mig samme, hygge om mine børn og kramme og kysse dem ekstra meget! Give dem masser af kærlighed og fortælle dem at jeg elsker dem – For evigt og altid!

Løsninger på den dårlige tid jeg er inde i.

Jeg skrev et indlæg for nogen dage siden. Det er faktisks et par måneder gammelt, som jeg ikke har fået lagt ind, da jeg var i tvivl om jeg skulle ligger det ind på bloggen eller ej. Mere fordi denne blog er til for at Liva kan læse om hvad vi har oplevet og været igennem fra hun var lille. Og dette indlæg er ikke så positivt skrevet om hende, Tobias og hvordan jeg føler mit liv er. Men det var sådan jeg havde det på det tidspunkt og sådan kan jeg stadig have det. Men der er kommet nogen løsninger på tingen siden jeg skrev det indlæg.

1: Vi har fundet en som kan gå ture med Bonzo. Så når vi er presset og ikke kan nå det så har vi en sød nabo som med glæde vil gå med ham efter skole. Og så er det et plus at hun er vild med ham.

2: Det er slut med at gøre rent. Eller jeg skal selvfølgelig støvsuge engang imellem og vaske tøj. Men ellers har vi fundet en som kommer fast en gang om ugen og gøre rent i hele lejligheden for os. Det er fantastisk at jeg ikke skal tænke på det mere.

3: Mit arbejde har kunne mærke på mig at jeg ikke har været særlig glad og derfor tilbudt mig en psykolog som jeg kan snakke med. Så jeg har været hos en psykolog 2 gange nu og det er rigtigt rat at få snakket ud om alt hvad jeg føler som mor til Liva og kæreste til Tobias. Og så får jeg snakket ud om alle de praktiske ting og om mit arbejde.

4: Tobias og jeg har fast hver søndag et køkkenmøde. Et køkkenmøde går ud på at vi sætter os ned ved spisebordet når Liva sover og snakker om den uge der skal til at begynde. Vi laver en plan over ugen med mine arbejdets tider og Tobias arbejdets tider. Og så skriver vi ned hvem der aflever og henter Liva de forskellige dage. Hvem der går med Bonzo og hvem der laver mad og handler ind. Ja nærmest alt skriver vi ned. Alle Tobias aftaler med venner og alt hans træning. Og mine aftaler og træning. Men det fungerer at vi sætter os ned og snakker om hvordan vores uge kommer til at se ud og aftaler hvem der gør hvad. Og det er dejligt at der er kommet lidt ro på tingen 🙂

Det er i hvert fald en start og jeg kan allerede mærke nu at det har gjort det bedre for mig med disse løsninger. Jeg stresser stadig men ikke så meget som jeg har gjort. Jeg er ikke så ked af det mere som jeg har været og det er nok også fordi jeg har fået en psykolog som jeg kan snakke med om alt. Jeg har lidt nemmer ved at overskude tingen i hverdagen og alt det praktiske. Jeg skal selvfølgelig arbejde på nogen ting men det er blevet bedre end det har været her hjemme 🙂

Liva har fået jetlag.

Livas søvn er blevet helt rodet efter vi er kommet til Miami. Hun fik jo sovet lidt i flyveren. Og så var oppe til lidt over midnat amerikansk tid nytårs aften. Hun sov til kl 6 om morgen dagen efter. Men tog sig en middags lur allerede ved 10 tiden. Men sov kun i en lille time. Så faldt hun i søvn igen kl 17.30 og sov hele natten igennem hvor hun så vågnet kl 5.30 i morges. Nu er kl 9.00 og hun er max træt igen. Vi skal til at tjekke ud af vores hotel. Og jeg ved at når vi sætter os ud i bilen så falder hun i søvn. Hvilket er alt for tideligt for hende at tage sin lur.

Jeg ved ikke om det er fordi hun har jetlag. Men det tror jeg næsten hun har! Det virker som om hun er fuld og samtid er hun total groggy og sløv. Hendes balance funger slet ikke! Jeg vil ikke holde hende vågen hvis hun er træt og har brug for at sove. Vi må bare se hvordan det går i dag med hendes lur. Men håber ikke det forsætter med at hun falder i søvn ved 5 tiden hver aften. og tager en middags allerede ved 9-10 tiden.