Louis og jeg

Hvor dum kan man være!

Ej men altså, overskriften siger hvis det hele når det kommer til dette indlæg! Jeg ved ikke hvor mit hovede har været da jeg stod i køkkenet og lavet aftensmad her til aften. Men jeg har i hvert fald ikke tænkt mig om.

Louis er lige faldet i søvn – nu må vi se om jeg ikke skal op til ham igen om 5 min. Siden jeg lagde ham her ved 7 tiden har han været vågen mindst 30 gange! Han har været rigtigt mærkelig hele aften, meget ked af det, pylret, træt og mega morsyg. Ligeså snart han var i Tobias arme så begyndte han at græde. Så han har hængt i mine arme det meste af aften. Jeg tænkte lidt at det er fordi han er ved at få sine to første tænder. Han har været lidt mærket af dem de sidste par dage. Så da jeg her for 1 time siden valgte at give ham en Panodil i håb om at det vil hjælpe ham lidt med at falde til ro (også mere hvis han havde ondt pga de to tænder) kaster han op i sin seng. Jeg kunne se at det var hans aftensmad og ikke hans mælk fra sin sutteflaske han havde fået da han skulle sove. Lidt i panik råber jeg efter Tobias og han kommer selvfølgelig løbende op for at hjælpe. Ud og skifte tøj og får da også lige hurtigt taget hans temperatur inden panodilen begynder at virke. Ingen feber heldigvis, men hvad fanden er det så der er i vejen?! Jeg var total frustreret over at han var så ked af det og nu kaste han også op. Men så siger Tobias til mig “Putte du hans modermælkserstatning i kartoffelmosen og sovsen”? UPS!! Dumme, dumme, dumme mig har ikke tænkt over eller har bare helt glemt at min søn har komælksallergi. Han kan jo ikke tåle let mælk som jeg har brugt til at lave kartoffelmos med. Og i sovsen putte jeg fløde i. Og Louis fik en skål med begge dele i som han jo spiste – heldigvis ikke særlig meget af, men han fik noget ned i maven! Og det er klart at når lillemanden ikke kan tåle komælk så reagerer han selvfølgelig på det. Det er derfor han har været mega mærkelig her til aften, sover dårligt ved at vågne hele tiden og nu kaster op! Føler mig så verdens dummeste mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *