Jeg har efter et stykket tid nu taget beslutningen om at holde en pause fra bloggen. Jeg har ikke tid, overskud eller lysten til at blogge efter jeg har fået Louis. Det at være mor til to tager mere af min tid og kræver virkelig meget i forhold til hvad jeg havde regnet med. Bare det at skulle skrive dette blogindlæg har taget mig 40 min fordi Louis vågner hele tiden. Jeg når ikke de ting jeg vil eller har sat mig for i løbet af dagen og før jeg får set mig om så er min dag væk og jeg skal hente Liva. Jeg stresser og mit humør svinger helt vildt. Det går både ud over Tobias, Liva og Louis og for det sags skyld også Bonzo. Og det fortjener de ikke. Det er jo min egen skyld, jeg har for mange bolde oppe i luften og jeg kan ikke gribe dem alle. Jeg har nok 12 indlæg lige nu som jeg gerne vil skrive på bloggen men de ligger bare og venter! For jeg føler ikke jeg har tid til at blogge! Og det stresser mig helt vildt, for det er gået hen og blevet “noget jeg skal” frem for noget jeg har lyst til.

Jeg kan mærke at “min dårlige periode” som jeg før i tiden har skrevet om – i kan læse om det HER, HER og HER – er ved at komme tilbage. Jeg vil ikke tilbage til den Natascha jeg var dengang, hvor jeg var ked af det hele tiden, sur og følte ikke jeg kunne få luft når jeg var sammen med min familie.

Det er altid svært at sige farvel, i hvert fald for nu, men nogen gange er man nødt til at lukke en dør for at åbne en anden. Jeg er nødtil at vælge bloggen fra for jeg kan ellers ikke nå de ting jeg gerne vil med døgnets 24 timer. Og jeg vil virkelig gerne nyde Louis og min barsel imens jeg kan. Imens han er en lille baby – for de vokser jo hurtigt de små banditer! Plus jeg har Trold & Blomst og det er jo min drøm, min lille baby som jeg arbejder på at få til at vokse sig stor. Selv om jeg er på barsel så skal jeg stadig sende ordre, pakke dem, lave lidt billede til FB og IG. For mig skal mit arbejde være sjovt – ved godt at det ikke altid kan være det, men det skal ikke være noget der stresser mig! Og derfor må jeg vælge noget fra frem for andre ting og det bliver desværre bloggen!

Jeg har det rigtig godt med den beslutning, den har været svær at tage, men den er helt rigtig. Jeg er selvfølgelig ked af at jeg ikke lige nu kommer til at skrive mere om Louis og det han skal igennem fordi han har læbe gumme ganespalte. Bloggen starte som bare en hyggelig ting imens jeg bode i Barcelona og var på barsel med Liva. Jeg ville skrive om mine små og store øjeblikke med hende. Om vores hverdag og alt hvad vi ville opleve sammen. Bloggen var til hende – så hun har noget at læse om når hun bliver ældre! Men at stoppe og sige farvel til bloggen er noget jeg må leve med for at jeg kan få det bedre og overleve hverdag lige nu med to børn, en hund og en mand – han skal jo også have opmærksomhed! Jeg håber selvfølgelig at med tiden vil det blive bedre og jeg vil få lysten tilbage til at blogge igen.

Så tak for denne gange 🙂